spedometer rat bakspejl

Vidste du at de fleste dødsulykker er forårsaget af en fartøgning på kun 10 km/t.

10 mer´ er 10 for meget

10 km mere i timen

Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for, om der sker en ulykke, og hvor alvorlig ulykken bliver.

De fleste af os har oplevet, at der pludselig opstår en forhindring på kørebanen, som vi ikke havde forventet, og som udgør en potentiel risiko.

Når der opstår uventede situationer, så kan hastigheden være afgørende for, om man kan nå enten at undgå eller minimere alvorligheden af ulykken. Disse situationer kan fx være hvis et barn løber ud på vejen, gods bliver tabt, et træ vælter ud på vejen, en cyklist vælter, eller en lastbil slingrer.

Husk at du i personbil må køre:

  • 80 km/t uden for tættere bebygget område
  • 80 km/t på motortrafikveje.
  • 90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skiltning 130 km/t på motorveje.
  • Grænsen kan dog være 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger.

Hold altid øje med skiltningen, og kør efter forholdene. Uanset hvad der står på fartskiltene.

Fart dræber

18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 800 700 600 500 400 300 200

Blandt de 18-24 årige sker der en stor reduktion i antal personskader fra det 18. år til det 24. år.
Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017).

Hvorfor kører vi for stærkt?

Forklaringerne er mange. Nedenstående er blandt de hyppigste årsager til, at bilisterne kører hurtigere, end hastighedsgrænsen og/eller forholdene tillader:

Det er svært at forstå faren ved fart: Mennesket har stadig en ”stenalderhjerne”, når det gælder høj fart på vejene. Det er ganske simpelt sværere at fornemme den risiko, man løber ved at køre 90 km/t, i forhold til risikoen ved at falde ud af vinduet fra 5. sal, selv om hastigheden er den samme.

Bilen giver en følelse af komfort og sikkerhed: Særligt i moderne biler mærker man ikke farten, da hastigheden har en lille påvirkning på komfort eller støjniveauet. Samtidig føler man sig godt beskyttet med sele, airbags, EPS, ABS mv.

Der har ikke været konsekvenser endnu: Hjernen lærer gennem konsekvens ved fejltagelser, og hvis man ikke oplever konsekvens ved at køre for stærkt, lærer man ikke, at man løber en risiko.

”Jeg er god til at køre bil, så jeg kan godt køre for stærkt”: Selv at bestemme køremønster og fart er vigtigere end selve farten for mange bilister. De laver en vurdering af forholdene og tilpasser deres kørsel, som så ofte bliver hurtigere end de ”anbefalede” fartgrænser.

Definitionen af for høj fart er flydende: Mange mener, at moderate fartoverskridelser er almindelige og forventede. Ulykkesrisikoen ved at køre fx 10-15 km/t for hurtigt opfattes som overdrevet.

Landevejen virker sikker: Mange bilister oplever, at især landevejene indbyder til at køre for stærkt pga. bl.a. gode oversigtsforhold, få bløde trafikanter og få bilister.

Kilde: Rådet for Sikker Trafiks vejkantundersøgelse.

10 mer'

Der er ting vi alle gerne vil have 10 mere af, men i nogle situationer er "less is more" mere rigtigt end man måske lige regner med.

Fuldt stop!

Din bremselængde betyder alt for, om du kan nå at undgå en ulykke.
Har du styr på din bremselængde?


Test hvor lang tid der går før bilen holder stille.


Indtast hvor mange km/t du kører

Frakendelse

Kører du over 30 % hurtigere, end du må, får du et klip i kørekortet. Du får en betinget frakendelse og skal op til ny teori- og køreprøve, hvis du:

  • kører mere end 60 % for stærkt eller 160 km/t eller derover i en almindelig personbil.
  • kører mere end 40 % for stærkt i et større køretøj. Fx en bil med trailer, bil med campingvogn og lastbil.
  • kører mere end 40 % for stærkt, hvor hastigheden er nedsat pga. vejarbejde.
  • Hvis du overskrider fartgrænsen med mere end 100 % (dog min. 100 km/t), får du frakendt kørekortet ubetinget i en periode. Dette gælder for alle køretøjer.
62%
38%

62% af alle dødsulykker på landevejen sker med en hastigheds-overskridelse på MINDRE end 20 km/t. 38% af dødsulykkerne sker med en overskridelse på MERE end 20 km/t.
Kilde: Vejdirektoratet 2015.

Kontakt

Rådet for Sikker Trafik
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø
CVR: 24198030    ||    EAN: 5790002194238

Telefontid
Mandag: kl. 10 - 15
Tirsdag: kl. 10 - 15
Torsdag: kl. 10 - 15
Onsdag: kl. 10 - 15
Fredag: kl. 10 - 14

Telefon:+45 3916 3939
Mail: info@sikkertrafik.dk

del af menu del af menu

Video

del af menu del af menu
del af menu del af menu